Ikke mere lunkent pis!

… men ….?!? Sådan kan man da ikke starte…? Det første indlæg på et nyt site og en frisk hvid uskrevet blog?

Jo, jeg kan. Og jo jeg vil. For jeg vil ikke have at du er i tvivl. Ikke et eneste sekund i tvivl om – hvad jeg står for – og hvad min mission her fremadrettet er.
Det betyder også, at der fra tid til anden (eller måske i virkeligheden hele tiden) vil være sprog og vendinger, som du måske tænker er liiiiiige kradst nok. Og måske ER det ‘for meget’ – men sådan tingene godt blive opfattet, hvis man har gået rundt og været ‘lidt for lidt’.

Jeg har de sidste par år gået og tænkt, at ‘nogen må gøre noget’, når det kommer til den virkeligt lunkne stil og fimsede tone der ofte er, når kvinder er i den primære målgruppe for en sag, et produkt eller en service. Og jeg er efterhånden blevet klar over, at pilen peger på mig.

Hele mit liv eller ihvertfald så langt tilbage som jeg kan huske, har jeg drømt om at arbejde kreativt – med sprog, kunst og billeder – med at udtrykke mig selv – observere og være nysgerrig på hvordan andre udtrykker sig, taler, mener… og hvad det mon betyder? Så med andre ord – kommunikation, formidling, marketing har altid været i DNA – også længe inden jeg vidste hvad det var og hvad man kan bruge det til.
Og således gik det til, at jeg de sidste 20 år af mit liv, har arbejdet med og uddannet mig indenfor – grafisk design, markedsføring, tekster og kunsten at kommunikere.

Jeg er i sandhed ‘marineret’ i branchen og den måde at tænke på – det er en erhvervsskade og selvom jeg har forsøgt, så kan jeg jo for helvede ikke lade være med at forholde mig til, hvordan der ude i verden – fra staten, fra superbrands, fra virksomheder og organisationer – bliver kommunikeret. Hvilke budskaber og historier det bliver fortalt og hvordan.

Og nu til kernen i mit ærinde. Det er muligt at Danmark globalt set ligger ‘ok højt’ (men langt fra højt nok) på listen over lande med styr på ligestillingen. Og så alligevel – hvordan kan det så være, at der lader til at være et regulært SORT HUL, når det kommer til markedsføring, salg og udvikling af produkter til kvinder?

Hvorfor bliver der kommunikeret til os, som om vi stadig står med en fod i hver kødgryde? Hvorfor bliver der formgivet, som om vi kun kan lide noget der er lyserødt og skrå-skrift? Hvorfor er antagelsen, at alle med xx-kromosomer per automatik går og drømmer om at være enten ‘prinsesser’ eller ‘den ultimative moder’?
At alle kvinder passer ind i præcis den definition, er lige så unuanceret, som at sige at alle mænd mangler empati, er fløjtende vilde med fodbold og har store fyldige skæg.

Jeg tror at en del af miseren her handler om at 1) Vi lader os nøjes… 2) Vi har selv tidligere troet på den fortælling… – og 3) Det faktum at fx reklamebranchen domineres af mænd og at der derfor generelt mangler indblik og udsyn.

Det handler om forståelse, folkens. Det handler om alle os, der synes og VED, at vi er andet og mere. Min mission her har ganske vist afsæt i ligestilling – og helt sikkert i, at jeg selv alt ALT for ofte har følt mig overset og/eller talt ned til – men det handler altså også bare om sund fornuft, god stil, et nuanceret menneskesyn, segmentering og god forretning! Om at SE og mærke sin målgruppe.

Og således er det altså gået til – at jeg hermed udnævner mig selv til ambassadør for: Klogere strategisk kommunikation og markedsføring til kvinder.